Schultz leverer nyheder til FN's klimahjemmeside cop15.dk. Vi løser opgaven for Udenrigsministeriet, der lancerede den globale hjemmeside på syv sprog i januar.
Vores nyhedsredaktion dækker begivenhederne op til og under FN's klimatopmøde, der holdes i København i december. Ud over nyhedsstoffet bidrager Schultz også med at skabe debat på siden Climate Thoughts.
"Vi ønsker at invitere til debat for at engagere de besøgende på hjemmesiden i klima-udfordringerne", forklarer Nanet Poulsen, der er Schultz' redaktionschef på klima-hjemmesiden. "Climate Thoughts giver de besøgende mulighed for at komme med deres helt personlige holdninger, uden at de er knyttet op mod en blog eller nyheder".
Nyhederne på klimahjemmesiden er også med til at skabe debat, fordi de besøgende har mulighed for at kommentere på dem. Især Schultz' dybdegående baggrundsartikler bliver flittigt læst og kommenteret - den mest læste er "The essentials in Copenhagen", hvor FN's klimachef Yvo de Boer fortæller om de centrale områder, hvor han håber, at landene når frem til enighed under klimakonferencen til december.