Schultz og klimaet

For Schultz er hensynet til klimaet en vigtig prioritet. Derfor har vi taget en række initiativer, der kan skåne miljøet. Brugen af vores website er CO2-neutralt – Schultz har købt CO2-kvoter, som dækker de besøgendes strømforbrug.  Derudover har vi selvfølgelig også fokus på, hvad vi selv kan gøre i hverdagen.

Elforbrug

Schultz’ løsninger er web-baserede, og derfor kan vi bedst gøre en indsats for miljøet ved at reducere strømforbruget. Fra 2007-2008 reducerede vi antallet af servere i vores it-afdeling markant og mere end halverede vores strømforbrug. Fremadrettet deltager Schultz i Elsparefondens Kurveknækkeraftale, og vi har dermed forpligtet os til at nedbringe vores strømforbrug med yderligere 9 % de næste tre år.

Papir

Vores kuverter, brevpapir og brochurer er trykt på PEFC-certificeret papir, som er miljøvenligt og kommer fra bæredygtigt skovbrug.