Brøndby Kommune havde i mange år haft et konkurrerende lovsystem, og da kontrakten udløb, valgte kommunen at undersøge alternative løsninger for at sikre, at medarbejderne fik det bedst mulige lovinformationssystem. Derfor blev Schultz indbudt til at præsentere KommuneKoncept.
Sagsbehandlerne ønskede faglig kvalitet
Der blev udpeget interessenter fra hvert forvaltningsområde, som skulle vurdere lovinformationssystemerne. Medarbejderne fik en præsentation og efterfølgende en adgang til KommuneKoncept, så de kunne prøve det af i praksis og vurdere, hvilket lovsystem kommunen fremover skulle anvende. „Vores sagsbehandlere pegede på Schultz på grund af den faglige viden i guiderne fra Schultz’ fagkonsulenter. Med guiderne ved hånden er man ikke i tvivl om, hvordan man kommer videre i sagsbehandlingen. Det giver tryghed for sagsbehandlerne. Og så er guiderne skrevet på en måde, så det er lige til at forstå“, forklarer Laila Appelgren fra Brøndby Kommune.
Hurtigt i gang
På baggrund af ønsker fra brugerne lavede Schultz et oplæg til, hvordan KommuneKonceptet kunne tilpasses Brøndby Kommunes behov. Få dage efter havde alle kommunens forvaltninger adgang til det nye værktøj.
„Vores sagsbehandlere oplever, at Schultz KommuneKoncept er let at finde rundt i. Så det har været uhyre nemt at komme i gang“, fortæller Laila Appelgren.
Statistik bruges til at målrette kurser
Schultz leverer statistik til Brøndby Kommune, som viser, hvor mange der bruger KommuneKoncept. På baggrund af disse første data vil Schultz sammen med kommunen nu skræddersy et kursusforløb, som bliver målrettet de forvaltninger, hvor behovet er størst – i stedet for i blinde at tilbyde kurser til alle forvaltninger. „Kurserne kommer til at fokusere på såvel vejledning i værktøjet som det faglige indhold. Det er vores erfaring, at det er den kombination, sagsbehandlerne har størst glæde af“, fortæller Peter Møller, Key Account Manager hos Schultz.
„Vi stiler mod at give vores ansatte det arbejdsredskab, de har det bedst med rent fagligt – så længe det er økonomisk muligt. Og det er lykkedes med Schultz KommuneKoncept“. Laila Appelgren, Brøndby Kommune.