Flotte resultater i Schultz' tilfredshedsundersøgelse

Næsten 3.000 kunder tog sig tid til at deltage, og det er vi meget taknemmelige og glade for. Især den høje faglighed er kunderne meget tilfredse med.

Undersøgelsen viser, at Schultz generelt har tilfredse kunder – den samlede tilfredshed lå på 6,7 ud af 10. Fagligheden i produkterne blev vurderet til 7,3 ud af 10, så også på dette område er kunderne meget tilfredse. 

Brugervenligheden i fokus i 2009
Men vi kan også blive bedre, og her kom brugervenligheden i fokus. Det budskab tager vi til os, så i 2009 bliver brugervenlighed et højt prioriteret område. Mange kommentarer handlede om ønsker til søgefunktionen, som jo er en vigtig del af brugervenligheden, og derfor kigger vi også på, hvordan søgefunktionen kan blive endnu mere præcis.

Mere online hjælp, tak
Kunderne er fint tilfredse med vores support, men på ét område må vi godt blive bedre, og det handler om online hjælp. Derfor er vi nu i gang med at udvikle den online hjælpe-funktion, så det fremover bliver nemmere selv at finde svar på sine spørgsmål inde i portalerne.

Vi vil løbende holde jer orienteret om de konkrete forbedringer, der kommer som resultat af vores opfølgning på tilfredshedsundersøgelsen.