Schultz Informations kerneforretning er at udvikle intelligent information, der kan understøtte beslutnings- og arbejdsprocesser - blandt andet hos kommuner, fagbevægelsen og private virksomheder. Med en unik kombination af tekniske, faglige og menneskelige kompetencer har vi opbygget et innovativt miljø, der står bag en række af Danmarks bedste informationsløsninger og webportaler inden for jura og uddannelse.
Schultz Information består pt. af 2 forretningsområder:
Lovinformationsområdet er den oprindelige kerne i Schultz Information. Vi udvikler en række lovportaler til danske kommuner, fagbevægelse/a-kasse og private virksomheder. Portalerne indeholder den nyeste lovgivning med relateret information, også kundernes egne regler og dokumenter. Det er forretningskritisk information, som vi filtrerer, forædler, strukturerer og gør søgbar, så det giver mening for brugeren. Fx anvendes vores KommuneKoncept dagligt i mere end halvdelen af de danske kommuner som beslutningsstøttesystem for kommunale sagsbehandlere og administrativt personale. Det samme gør sig gældende i fagforeninger, a-kasser og private virksomheder, hvor tusindvis af brugere dagligt finder det de søger efter i lovportalerne. Vi udvikler produkterne i samarbejde med brugere og brancheorganisationer, på den måde sikrer vi at produkterne altid lever op til brugernes aktuelle behov.
Uddannelse & Erhverv. På uddannelsesområdet har vi opbygget en faglig redaktion, som bl.a. driver portalen UddannelsesGuiden.dk (ug.dk), som vi i 2004 udviklede for Undervisningsministeriet med Krak som underleverandør. Fagredaktørerne har skrevet og redigeret de 2000 artikler som pt. er på portalen, og vedligeholder dagligt portalens indhold, også den konceptuelle og navigationsmæssige del.