Lovreformen på arbejdsmiljøområdet indebærer, at virksomhederne i højere grad bliver vurderet på deres egen indsats. Systematik er blevet vigtigere i arbejdet for et godt arbejdsmiljø, men det kan være svært at orientere sig på et så gennemreguleret område. Det hjælper am-lovportalen med.
Hele beslutningsgrundlaget på arbejdsmiljøområdet
Med am-lovportalen får du overblik over alle gældende bestemmelser på arbejds-miljøområdet. Portalen kan således både dokumentere overblik over relevant lovgivning, og er et systematisk arbejdsredskab for de virksomheder, der ønsker at integrere arbejdsmiljø i deres miljøstyringssystem.
Struktureret og søgbar information
Information alene giver dog ikke overblik. Mængden er omfattende, og det er derfor vigtigt at strukturere informationen og gøre den søgbar. Med am-lovportalen får du en række effektive søgemuligheder og tidsbesparende funktioner, der gør hverdagen lettere.
Udviklet i samarbejde med brugerne
am-lovportalen er udviklet i samarbejde med virksomheder, fagforeninger og bedriftssundhedstjenester over hele landet. Dermed sikrer vi, at systemet indeholder alle de informationer, der er brug for i forbindelse med sikkerhedsarbejdet.
Kombinerer regel- og afgørelsesgrundlaget
Portalen indeholder samtlige relevante regeldokumenter og afgørelser:
-
Love, bekendtgørelser og cirkulærer
-
Bygningsreglementer (inkl. lovgivning)
-
Lands- og højesteretsdomme
-
Afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet
-
Vejledninger, anvisninger, meddelelser, cirkulæreskrivelser, publikationer og Arbejdsmiljøvejvisere fra Arbejdstilsynet
-
EU-lovstof
Kort sagt et samlet overblik over hele beslutningsgrundlaget på arbejdsmiljøområdet.